Efter at jeg tilbragte hele torsdagen med at se film, startede jeg dagen med at tage ned i fitnesscenteret for at få pumpet lidt jern, inden jeg tog et bad og gjorde mig klar til at tage ned på uni for at få underskrevet min Learning Agreement, som har været en slags akilleshæl for mig. Når jeg mener akilleshæl, så er det fordi at jeg havde søgt om en Erasmus-stipendie, men hende, som tager sig af stipendierne ovre på Internationalt Kontor vil ikke give mig penge, før at jeg fremviser en Learning Agreement, som er underskrevet af en koordinator fra UWS (for jeg har fået underskrifter fra vores studieleder på AAU samt fra hende, der tager sig af udlandsophold på Internationalt Kontor). Dog skulle jeg lige notere på den Learning Agreement, at jeg havde ændret fag. Selve sessionen tog ikke lang tid, men jeg glemte at fjerne den ene kopi af den (som var uden underskrifter foruden mit eget), så nu står koordinatorens underskrift både på første side på den ene og sidste side på den anden kopi, men jeg håber at det kan accepteres hjemme på Internationalt Kontor, ellers er der nogen, der får med mig at bestille! Jeg puttede det i et brev og tog ned på posthuset for at sende brevet, hvorefter jeg tog hjem. Jeg fik vasket lidt tøj og tog med Emilien ned på Morrisons for at få købt noget øl til Stefan og mig selv. Jeg fandt en kasse med 18 Stella Artois til 9 pund og en kasse med 20 Budweiser til 10 pund. Dog var hagen at der var 28 cl i Stella'erne og 20 cl i Budweiserne!! Desuden skulle jeg jo slæbe begge kasserne hjem - og det vil jeg aldrig gøre mere!
Om aftenen valgte vi at tage til en forfest hos nogle andre franskmænd. Dog er problemet, at når der er en del franskmænd sammen, så snakker de jo på deres eget sprog. Dog forsøgte en af de andre franskmænd, Laura, at snakke med os på engelsk, hvilket var meget sødt. Da vi nævnte at amerikanerne ville kigge forbi, så var det som om at der var julelys i deres øjne, for de havde åbenbart aldrig mødt en amerikaner før - og da de kom, så var de meget eftertragtet.
Vi tog til Union ved 23-tiden, og der var så mange, der skulle med, at vi nærmest var proppet, og jeg måtte stå op. Jeg havde aldrig prøvet det før, så det var en sindssyg oplevelse. Men vi kom derhen, og meget af tiden var vi på dansegulvet eller ved baren eller ved et billiardbord, hvor man spillede snooker. Jeg fik også mødt flere nye mennesker i løbet af aftenen. Men alting havde en ende, og vi valgte at skride ved 2-tiden for at vente på universitetets bus, men desværre gik der ca. en time før den kom, og i mellemtiden mødte vi nogle fulde skotter... men hjem kom vi, og vi gik i seng med det samme, for Stefan og jeg skulle være oppe ved 8-tiden for at tage til Edinburgh...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar